Tilskud

Er du bosiddende i Danmark har du ifølge sundhedsloven ret til tilskud fra den region du hører under. Tilskud, som indbefatter tilskud til kiropraktorbehandling.

Tilskuddene indbefatter

  • Den indledende undersøgelse og eventuel behandling
  • Røntgenundersøgelser
  • Undersøgelse, forebyggelse og behandling i et behandlingsforløb
  • Behandling gennem træning
  • Opfølgende træning
  • Supplerende ydelser, når behandlingsindsatsen er særligt krævende


Regionerne står for at administrere den offentlige sygesikring og kiropraktorerne afregner derfor med deres lokale regioner med hensyn til tilskud til behandlingen. Tilskuddene til kiropraktisk behandling er fastsat i Landsoverenskomsten om kiropraktisk behandling, som er indgået mellem Dansk Kiropraktor Forening og Regionernes Lønnings og Takstnævn.

Yderligere tilskud

Som medlemmer af Sygeforsikringen "danmark" har man også ret til yderligere tilskud til behandling hos kiropraktor. For at blive medlem, eller for mere information om de gældende takster, se http://www.sygeforsikring.dk/