Klinikken Kiropraktorerne Hviid

Den tidlige start

Kiropraktorerne Hviid har en lang og stolt historie som kiropraktisk klinik i Danmark. Klinikken blev grundlagt allerede tilbage i 1951 af Henning og Aase Hviid, som på daværende tidspunkt var nogle af de eneste kiropraktorer i Danmark, og lang tid før kiropraktik blev en anerkendt behandlingsform i Danmark for lidelser forbundet med bevægeapparatet.

Senere blev også sønnen, Carsten Hviid, den nuværende indehaver, uddannet på The Anglo-European College of Chiropractic i England i 1977 og blev efter sin hjemkomst hurtigt en del af klinikken, som resulterede i kompagniskab i 1980. Kiropraktor Carsten Hviid overtog praksis i 1994, som eneindehaver.

Kiropraktor Banegårdspladsen Århus

At Kiropraktorerne Hviid i Århus har haft en synlig rolle i opbyggelsen af dansk kiropraktik, blev yderligere understreget da Henning Hviid i 2001 modtog et æresmedlemskab af Dansk Kiropraktor Forening.

Æresmedlemsskab bliver tildelt Kiropraktorer, der har indlagt sig særligt fortjeneste ved arbejdet for foreningen eller for kiropraktik i det hele taget.

Henning Hviids mindeord 

Kiropraktorerne Hviid i dag

I dag er kiropraktisk behandling en del af det offentlige behandlingssystem, hvilket betyder at alle danske kiropraktorer er i dag autoriserede. Autorisationen sikrer patienten, at kun kiropraktorer, der opfylder de uddannelsesmæssige krav bliver autoriserede af Sundhedsstyrelsen, og får ret til at kalde sig kiropraktorer.

Klinikken, som er medlem af Dansk Kiropraktor Forening og har overenskomst med Den Offentlige Sygesikring, ligger i dag på Banegårdspladsen 4 i Århus, hvor den i 2010 blev udvidet til over dobbelt størrelse. Udbygningen af den eksisterende klinik medførte, udover en forøgelse af behandlingskapaciteten, desuden en udvidelse og opdatering af klinikkens trænings og røntgenfaciliteter, som betyder at klinikken i dag tæller 3 kiropraktorer, 2 sekretærer, en fysioterapeut, en afspændingspædagog og fysiurgiske massører, og fremstår som en moderne kiropraktor klinik med speciale i diagnostik og god patienthåndtering.